BEYOND24 - Mere end roning

BEYOND24 er et projekt der handler om at gøre verden til et lidt bedre og federe sted for os alle at være - jeg er ikke bager men kan godt og er ikke bange for at slå et stort brød op. Så må jeg bare lære at ælte undervejs.

VERDENSREKORD - VI KAN MERE END VI TROR - KLIMAHANDLING

Jeg vil slå verdensrekorddistancen i kategorien 24 timers indendørs roning. Det vil jeg for at give mig selv en enorm udfordring og udvikle mig selv ved at overgå mine fysiske og psykiske grænser. Men endnu vigtigere vil jeg derigennem fortælle os alle en historie der skal vise dig, at du og jeg, alle, kan meget end vi tror i alle aspekter af vores liv, det behøver ikke blot være sportsligt. Livet er alligevel ikke så adskilt som det. Livet er meget federe og åbner sig radikalt op, når vi ved at de begrænsninger vi sætter for os selv oftest kun er sandt, fordi vi vælger at tro på det og derved gør dem til en styrende realitet i vores liv. Vi kan have det så meget federe. For at slå verdensrekorden skal jeg ro mere end 284 km på 24 timer.

Vi lever i en tid hvor vi ved at planeten og klimaet er presset som aldrig før, ja egentligt os selv, for vi lever i samspil med planeten. Vi ved også at hvis vi spiser mindre animalsk altså kød, mælk, ost, æg og spise mere plantebaseret er det noget der kan gøre en forskel på vores ressourceforbrug og vores personlige klimapåvirkning. Mange tror desværre dog stadig at det ikke er muligt at leve sundt og energisk hvis man udelukkende spiser planter. I de sidste 5,5 år har jeg levet vegansk/plantebaseret og gennem BEYOND24 bliver myten om at en plantebaseret kost ikke skulle give en sundhed og vitalitet skudt fuldstændig ned. Hvis vi reducere vores indtag af animalske fødevarer tager vi personligt handling og ansvar, i stedet for at det bliver ved snakken.

BEYOND24 tager afsæt i 24 timers roning men strækker sig længere ud end det. Navnet BEYOND24 kommer i kølvandet af erkendelsen af at hvad vi gør i dag, også påvirker dagen i morgen for os selv og andre, vores handlinger strækker sig ud i denne verden omkring os og ikke kun de 24 timer vi har på et døgn.

For at du kan følge med i processen har jeg i samarbejde med Plantetinget Podcast skabt et podcast der selvfølgelig hedder BEYND24 PODCAST, hvor du mere eller mindre hver uge kan lytte med til hvad der sker i projektet. Du kan finde podcastet i toppen af denne side eller på spotify.

Du kan mere end du tror.
#beyond24


PARTNERE/SPONSORER

PLANTETINGET


FUNCTIONAL TREATMENT

SPORTING HEALTH CLUB

PLANTE-PROTEIN

DIT FIRMA?

Jeg leder altid efter nye partnere der vil løfte projektet til nye højder