Personlig træning, Line Bille, 29 år

Jeg er ret ny i et træningscentre, men har allerede fået fornøjelsen af at træne med Niclas Tonnesen. Jeg havde forventet at jeg skulle igennem en træning hvor vejrtrækningen mødte sit yderste, og hvor jeg skulle kæmpe med at følge med til det hele. Men det viste sig hurtig at Niclas havde en anden plan med træningen. Istedet at blive presset ud i øvelser som jeg ikke var tilpas med endnu eller konditionen ikke kunne holde til. Så fokuserede vi på en enkelt øvelse. Dagens øvelse var dødløft. 
Niclas gav øvelsen tid og forklaring, så der var fokus på de helt små bevægelser. Som jeg senere kunne mærke har gjort en stor forskel. Jeg kan nu øge vægten stille og roligt uden at bekymre mig om jeg belaster forkerte steder. Niclas havde fokus på mit niveau, og gav mig de informationer, guiden og opbakning jeg havde brug for. Og det gav mig lysten til at forsætte. Og meget ømme ben Så jeg er meget glad for at jeg fik muligheden for at træne med Niclas og vil til en hver tid anbefale ham.

MEDITATIONScoaching, Julie, 23 år

Jeg kan klart anbefale alle at blive guidet af Niclas i meditation! Jeg havde brug for, at kunne fokusere mere, samt hvile mere i mig selv, men jeg har fået meget mere end det efter vores forløb på 3 gange. Fra hver gang kunne jeg, og folk omkring mig, mærke positive forandringer i mit humør, energi og selvtillid. Jeg har de sidste mange år døjet med vinterdepression, men efter jeg har gjort meditation en del af min hverdag har jeg ikke oplevet det. Derudover føler jeg et større overskud til det jeg gerne vil. Sociale situationer, både små og store, er også blevet lettere at håndtere, selvom de altid har gjort mig lidt angst. 
Jeg tror meditation er noget, der absolut kan gavne alle og Niclas er virkelig god til at forstå, lytte og rådgive. Hans vejledning og vores fælles meditationer har virkelig hjulpet mig, og jeg kan kun takke ham af hele mit hjerte for det!

 

Livstilsændring, Mads Andersen, 31 år

Da jeg først indså, at en kampvægt på omkring 140kg og en diæt bestående af hovedsageligt chips og cola var en blind og meget kort vej, vidste jeg alt om hvordan jeg skulle ændre det: mindre mad, mere bevægelse og lav det til en vane i stedet for en tjans. Den fremgangsmåde virkede også fint for vægttab da jeg smed cirka 25 kg på knapt to år, men det var ekstremt hårdt arbejde.Det var ikke før

Niclas begyndte at hoppe med på mine cykelture i ny og næ, og vi fik os en masse, lange snakke om velvære, biologi, og andre træningsmetoder, at forstod hvordan jeg kunne gøre disse ændringer til en vane. Han slæbte mig med i et træningscenter trods mine mange, lange og grundløse protester. Et par måneder senere var jeg der 6 dage i ugen. Han viste hvordan jeg sagtens kunne spise mere mad, en fryd for mit udsultede jeg, hvis bare jeg spiste rigtigt. 

Det er nu lidt over 2 år siden Niclas viste mig vejen og jeg kan ærligt sige at jeg ikke har haft en enkelt hård dag siden. Jeg træner cirka 4 gange i ugen og har aldrig svært ved at komme afsted. Jeg spiser en kost, der dag til dag bliver mere og mere plantebaseret - ikke som følge af planlægning, men ren lyst - og jeg kan mærke hvordan disse små ændringer har en positiv indvirkning på ikke kun mit energiniveau, men også mit humør og min indstilling til ting. Det har aldrig været så let at være Mads. 

Niclas forstod præcis hvordan han skulle håndtere mig, hvilken retning og hvor og hvornår han kunne skubbe en gammel ådselæder som mig til at danne et bedre liv for sig selv.. 

 

Holdtræning, Grethe MadseN, 75 år

Jeg går til cirkeltræning for seniorer og er glad for at få rørt mig. Desværre er alle trænere ikke lige gode, men en dag kom Niclas, husker jeg spurgte ham om det ikke var et ynkeligt syn, nej sagde han, bare du bevæger dig. Så skete der noget på vores hold, Niclas havde så mange anderledes og gode øvelser så jeg fik sved på panden, og følte virkelig jeg lavede noget. Især den opvarmning vi lavede den var simpelthen så god, følte jeg fik hele kroppen i gang. Niclas viste altid først selv hvordan øvelserne skulle laves. Godt for mig. Han var altid i godt humør og klar med en sjov replik, det kan vi jo godt lide Jeg har gået til fitness i nogle år, og der har aldrig været så dygtig en træner, alle var så glade for, Vi savner ham helt vildt, tak for den tid du var der Grethe


VirksomhedsFOredrag i københavn, udtalelse fra Mie Græsvænge

Vi havde Niclas ude i vores virksomhed, hvor han holdt et spændende foredrag om plantebaseret kost og livsstil. Foredraget inspirerede publikum til at tænke over madvaner både ift. egen sundhed, men også den gavn det har for bl.a. miljøet at vælge en 100% plantebaseret livsstil. Niclas er rigtig god til at inddrage publikum, så man er med hele vejen. Der var også både sjove historier og private fortællinger, som gjorde foredraget meget nærværende. Jeg kan varmt anbefale at tage kontakt til Niclas, hvis man ønsker et foredrag, der på en levende måde skal inspirere et publikum til at leve en sundere livsstil med et dybere perspektiv.